Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VIII. Hovedslaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
mig Ret deri, min Fader er alene, forladt af Alle, han
stal idetmindste have En hos sig, som han kan hcelde
sit Hoved til, uden at frygte."
„Men den lange Vei, Overreisen, Farerne!"
„Faren vil ikke vcere storre for mig, end for ham."
„Jeg har selv toenkt paa at folge med ned til
Udbyhoi," sagde Jakob, „men det lader sig ikke gjore.
Jeg maa blive her, for at passe Skolen for min Fader,
og bortlede den Mistanke, som min Fravoerelse vilde
kunne voekke."
„Du har ogsaa allerede gjort nok for os," sagde
hun, „og nu, da vi stilles, bringer jeg Dig den Fattiges
Gave, min dybeste og inderligste Tak."
„Vi stilles ikke fordi I reiser bort," svarede han
langsomt og doempet.
„Nei, Du har Ret," sagde hun, og rakte ham
Haanden, „vi to stilles aldrig, Jakob, saalangt kunne vi
ikke reise bort, at Du jo bestandig vil blive tilstede i
vore Tanker."
„Jeg har kun voeret istand til at gjore saa lidt, og
dette lidet har ringere Voerd end I formoder."
„Siig ikke det. Du er endnu den Samme, som for
otte Aar siden, da vi legede med hinanden som Born,
Du soger bestandig at forringe dit eget Voerd; men
tillykke kjender jeg Dig bedre."
„I?" gjentog han vantro.
„Ja, bedre end Du kjender Dig selv, jeg har aldrig
truffet en oedlere Natur end din. Ingen, jeg mere ufor-
beholdent kunde hengive mig til."
„Virkelig!" udbrod han med straalende Oine.
„Tvivler Du?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
