Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - I. Marquard og hans Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Anna var bleven opdragen af Proesten i Hveisel,
en gammel Mand, hvis Grundsætninger med Hensyn
til Adelens Forrang over alle ovrige Stoender fuldkom-
men stemte med Tranes. Efterat Frokenens Opdragelse
ansaaes for fuldendt, vedblev Proesten at komme paa
Herregaarden; han kjendte alle Marquards Hemmelig-
heder og var den Eneste, for hvem Herskabet ikke dulgte
sin tiltagende Armod, den Eneste, som ikke skroemmedes
tilbage for den. Tiden havde fremkaldt et fortroligt og
inderligt Forhold mellem den Geistlige og Herremanden;
begge folie ligemegen Trang til hinandens Selskab.
Dette Venskab havde ogsaa bestaaet sin Prove.
Aaret for denne Historie begynder, fulgte Marquard
en Aften Proesten hjem fra Herregaarden.
„Jeg har en sorgelig Tidende at melde Jer, Pa-
stor!" udbrod han, da de vare komne et Stykke nedenfor
Bakkerne.
„Sorgelig?" gjentog Proesten.
„Ja tilvisse! I kan selv domme derom. Jeg
troer, at min Son holder af Eders Datter. Han bringer
os ikke mere Vildt hjem fra Jagten, hvor haardt vi end
troenge dertil, men opholder sig den storste Deel af Dagen
nede i Hveisel i Jomfru Mettes Selskab."
„Jeg veed det nok!" svarede den Gamle med et
roligt Sm il.
„I veed det!" gjentog Marquard, hvem Blodet steg
til Hovedet. „Og Eders Datter?"
„Ja desvcerrre! hun holder ogsaa af Junker
Erland."
„Derom har I aldrig talt," raabte Herremanden,
som begyndte at blive hidsig.
„Hvad kunde det nytte at tale herom?" svarede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
