Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - III. En Fristelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
„Deri gjorde Du Uret, Ertand," svarede den Gamle
ivrig. „Du burde vorre bleven og ledsaget Damen herop.
Den Bistand, vi ere istand til at tilbyde, har altid
dobbelt Vcerd mod den, der affordres os. Hvem er
denne Fremmede?"
„En ubetydelig Person, en Borgerlig’" svarede Er-
land efter nogle Oieblikkes Betænkning.
„Ligemeget," ytrede Marquard, „Du kjender vort
Valgsprog: LEren forpligter. Erindre Dig desuden,
min Son! at Ulykken adler, og at hvorsomhelst der gives
Dig Leilighed til at hjorlpe en Dame, saa vil det altid
vcere Dig og ikke hende, der skeer den storste Tjeneste.
Gaa og for den Fremmede op i Stuen.
„Virkelig?" udbrod Erland fornoiet, „Du vil mod-
tage hende?"
„Jeg vil selv komme ned og hilse paa hende i
Gaarden."
Marquard satte hurtig Haveredskaberne tilside og
gik op paa sit Vcerelse. Strax efter viste han sig igjen,
ifort en lysebrun Floiels Frakke, hvis langvarige Brug
de hvide Rande langs med Sommene forraadte. Paa
Hovedet havde han en gammel, opkrampet, graa Filthat,
og ved Siden en lang Stadskaarde med udgraveret og
blankpudset Knap og Pareerplade as Staal.
Saaledes pyntet gik han over Gaarden og stillede
sig i den aabne Port. Fru Ingeborg og den gamle
Tjenestepige viste deres nysgjerrige Hoveder i et af Vin-
duerne.
Idet Marquard kom til Porten, saae han en Dame
nogle Skridt borte; hun stod med bortvendt Ansigt, medens
hun talte med en Tjener, som var fulgt efter hende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
