Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - IV. En Krigsrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
fomoiet og gned sine Hoender. „Vi behsve blot at
scelge det lille Voenge nede ved Elletræerne nord for
Gaarden."
Ingeborg trak paa Skulderen og smilede.
„Vi have jo forsogt det flere Gange, men Ingen
vilde kjobe det/’
„Vi skaffe Pengene tilveie paa en anden Maade,"
svarede Marquard, hvem intet forekom umuligt i dette
Oieblik.
Den folgende Sondag, efter Gudstjenesten, blev det
kongelige Opraab kundgjort ved Kirkestevne. Ved samme
Leilighed udbod Marquard Trane sit Vcenge; men, som
Ingeborg havde forudsagt, der meldte sig ingen Kjober.
Marquard grublede paa nye Udveie, lagde Planer og
raadslog med sin Ven, den gamle Proest; men Pengene
til Erlands Udrustning kom ikke tilstede. Efter lange
Kampe og flere skuffede Haab fattede han endelig den
tunge Beslutning, at pantsoette sit Klenodie, det gamle
Guldboeger. Det kostede ham megen Overvindelse, inden
han bestemte sig til dette Skridt; men han var en Mand,
og efter at han forst var bleven enig med sig selv, tovede
han ikke med at lade Handling folge paa Beslutning.
Noeste Dag, da Familien samledes ved det tarvelige
Frokostbord, sagde Marquard til Ingeborg:
„Jeg troer, jeg gjor en lille Tur op til Bygholm
imorgen, for at se, om jeg kan troeffe Niels Bilde. Det
er en gammel Ven, som skylder mig nogle Forbindtlig-
heder; han er rig og vil kunne hjoelpe mig ud af min
Forlegenhed."
„Men, kjoere Marquard", svarede Ingeborg, „betcenk
den lange Vei. Var det ikke bedre, Du sendte Erland?"
„Nei, jeg vil heller selv gaa, det virker vist snarere?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
