Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - IV. En Krigsrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Navnechiffer at sige; gaa Eders Vei; men vov aldrig
oftere at komme indenfor Mester Sovrens Dore med
stjnalet Gods."
En glodende Rodme soer over Marquard Tranes
blege Kinder, medens han stak Bcegeret til sig og gik
hen mod den lille Guldsmed. Denne traadte et Skridt
tilbage og lagde Haanden paa Dorklinken.
„ I er en jammerlig Person," sagde Marquard,
„fordi I vover at ytre en saadan Formodning. Dette
Boeger boerer Majestoetens Moerke, fordi det har tilhort
hans Huus. Kongen bortgav det til en Adelsmand, hvem
han sogte at vise et Tegn paa sin udmoerkede Agtelse.
Denne Adelsmand staaer for Eder. Det er mig. —
Gaa bort fra Doren, lad mig komme ud, jeg fritager
Eder for alle Undskyldninger."
Marquard forlod Boden. Guldsmeden blev staaende
nogle Oieblikke og stirrede ud efter ham.
„Han kan alligevel ingenting gjore mig," udbrod
han, idet han dreiede sig bort fra Vinduet og stak
Hoenderne ind under Skjodskindet, „for jeg har mcegtige
Venner ved Hove, og de Fleste af dem skylde mig Penge."
Den nceste Guldsmed, Marquard besogte, boede nede
ved den gamle Klosterkirke. Det var en mager Mand
med en smudsiggul Ansigtsfarve, sort og stridt Haar, som
hang ned over Kinderne og Panden. En Flok skrigende
Born stoiede omkring i Vcerelset, hvor alt robede Vel-
stand, men tillige en hsi Grad af Uorden. Manden
kastede sit Skjodskind og jog Bornene ud, da Marquard
viste sig.
„Jeg kommer til Eder," sagde Marquard, medens han
paany udpakkede Boegeret, og tilbyder Eder dette Boeger,
fordi jeg veed, at I er en oerlig Mand."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
