Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - V. En ny Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
„Nei min Ven! jeg er troet, det er det hele."
„Hvad Vei skal I?"
„Ned ad Veilekanten."
„Den Vei kjorer jeg ogsaa, I kan folge med mig,
saaloenge I lyster."
„Tak!" svarede Marquard, og dermed gik Sam -
talen istaa.
Denne Tavshed var imidlertid ikke efter Gryde-
mandens Sind. Han havde taget Marquard med for at
staffe sig Underholdning og Tidsfordriv paa Veien. Lidt
efter begyndte han paany:
„Jeg hedder ellers Soren Tap!"
„Saa!"
„Jeg har kjort omkring i mange Aar fra By til
By med Potter og Gryder, men denne Haandtering duer
i ikke meget i disse Dage."
Han tav og ventede nogle Oieblikke paa Svar; da
Marquard vedblev at tie, fortsatte han: „Jeg har ogsaa en
» Halvbroder, der var med i Krigen. Han er kommen hjem
nu. — Christi Kors! hvad han kan fortcelle for Historier."
„Det vil jeg tro," svarede Marquard.
„Han har gjort det tilgavns derovre. Han var en
af de Fornemste i Vinter paa Amager, dengang Mikkel
Skov var lige ved at tage Svenskekongen fangen."
„Var han det?" svarede Marquard, som begyndte
at stjomke Grydemandens Fortcelling storre Opmcerk-
somhed. Denne bemcerkede det og vedblev tilfreds:
„Ja, Mikkel Skov, ham kjender I da? Hans Fader
a var kun en flet og ret Borgermand og boede nede paa
Leerbcek, for Krigen kom paa, men Mikkel vilde hoiere
tilveirs. Han lorrte at foegte og skyde og stikke til
L Maals, som den bedste Junker. Lad fare de Nykker,
10«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
