Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
spomdte med store ciselerede Solvkramper. Nedenfor disse
saaes et Par blaaspraglede Stromper, med rode Svikler
paa Siderne. Fodderne skjultes i et Par soerdeles
bekvemme Tosler af flettet Listetoi. Paa Hovedet og
draget dybt ned over Panden, bar han en blaastribet
Bomuldshue, som endte i en smuk og fyldig Dusk.
En Egenhed hos denne Mand, Byens Gjortler,
var, at man aldrig saae ham, hjemme eller paa Gaden,
uden med en kort Pibe i Munden; denne Vane, der
skrev sig fra Voerkstedet, havde fremkaldt en anden, idet
hans Loeber, enten Piben rog eller ikke, vedbleve at
vcere i en uafbrudt gumlende Bevoegelse, som om han
pustede Dampen bort.
To Steder gaves der imidlertid, hvor Gjortler Jes
Clemens maatte give Afkald paa Piben, det ene var
naar han lagde sig til Ro, derfor troede man, at han
sov saa kort, det andet var i Guds Huus, derfor paastod
man, at han gik saa sjeldent i Kirke.
„Voer saa god, Nabo! krads ud og stop paa en
frisk," sagde den Forstnoevnte af disse to Personer, hvis
virkelige Navn vi ville forandre til Gronning. Dermed
skod han Tobakskassen over til Gjortleren.
„Nei Tak!" svarede Jes, „jeg hover ikke den Tobak."
„Ikke det," udbrod Gronning forundret, „da er det
dog den bedste, der kan leveres ud as min Krambod,
den staaer langt over gamle Tranbjergs."
„Det kan nok vcere; jeg siger heller ikke, at den
intet duer, men jeg holder mig blot helst til den jeg er
r vant til."
„Hvad hedder den?"
„Dieser Tobak."
„Hvad Fanden er det for en Sort, der groer ikke
Herremand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
