Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - I. To Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
„Jeg har allerede noevnet hans Navn for min
Fader."
„Vi veed det nok, begge to, det er den unge Grev
Peter ovre paa Endrupholm, som har gaaet og snakket
for den lille Julle, men hvor kan Hun, som er saa klog
og saa fornuftig, tro, at han mener noget alvorligt med
den Sag, eller om han endogsaa mener det, at han da
skulde faae Lov dertil af Faderen. Kjender Hun den
gamle Greve, lille Julle?"
„Kjender I ham, Jes Gjortler?"
„Aa ja, saa temmelig, der er ikke en Lysesax i hans
Huus og ikke et Stykke Messingtoi paa hans Vogn eller
Heste, uden at han jo kan takke mig for den kjonne
Skabelon det har. Han betaler contant, for han har
mange Penge, men forresten skal Gud vcere mit Vidne
til, at jeg aldrig har kjendt en Mand, saa hidsig, saa
opfarende, som samme Greve. Jeg har set ham kaste
en gammel Kone paa Porten, fordi hun vovede at bede
om Almisse om Fredagen istedetfor om Loverdagen; jeg
jeg har set ham prygle sin egen Son, nede i Gaarden,
i alle Folks Paasyn, just den lille Peter, som nu gjor
af Jer, og det blot fordi han vovede at kaste en Missekat
ind i Huset til Lænkehunden; og hvordan bar han sig
ikke ad imod sin egen Kone, den salig Grevinde, som nu
er dod og borte, en Dag da de skulde i Kirke, og Fruen
lod ham vente paa sig."
„Hvordan har han baaret sig ad imod hende?"
spurgte Gronning, hvem Historien syntes at interessere.
„Han kjorte hende ned over Vibcek Mose om Vin-
teren, i en klingende Frost, lod Hestene spcende fra
Vognen, red hen til Doren og sagde: Min Frue! I
har ladet mig vente to Timer paa Eder, inden vi kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
