Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - III. Krostedet i Roest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
siddet udeeltagende i alt, „en Handel er en Handel, og
I kunde jo have set Jer for, for I kjobte Hesten."
„Den gaaer tilbage," gjentog Prangeren, idet han
slog i Bordet med sin Ridepisk. „Det er mit forste
Ord. I betale mig Pengene, dernoest modtage I hver
en Dragt Prygl af min Pist, det er mit andet Ord."
„Ja, det vil vi faae at se, der er da Lov og Ret
i Landet."
„Ja, min Ven, Du vil faae det at se, og hvad
Loven angaaer, saa ville to stige Kjeltringer som I , ikke
vinde ved at paakalde den. Har I forstaaet mig, saa
hid med Pengene, en lille Dragt Prygl, naar I ingen
Ophcevelser gjore, jo mere Vrovl desto flere Prygl; nu
begynder Exekutionen."
Ved disse Ord reiste den anden Bonde sig op fra
Bordet.
„Troer I , at vi ville lade os slaa af Jer, to mod
en," udbrod han spottende og gjorde Mine til at angribe
Prangeren.
„Fordelen er altsaa paa Eders Side," svarede denne,
idet han hcevede sin Ridepisk og lod Skaftet falde til et
tungt og udentvivl saare foleligt Slag paa den Andens
Skulder. Den Trufne sprang ind mod Prangeren, men
denne greb ham i Brystet og endnu inden Bonden fik
overveiet, om han helst burde angribe, undvige eller falde
tilfoie, befandt han sig kastet hen mod Voeggen i fem
Skridts Afstand.
I dette Oieblik traadte Julie ind i Stuen, uden
at nogen Anden end Voerten gav synderlig Agt paa hendes
Komme, saa aldeles var den almindelige Opmærksomhed
rettet paa Skuespillet mellem Prangeren og de to Bonder.
Paa samme Tid Manden blev kastet bort reiste de tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
