Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - I. Hvorledes Rudbæk fik sig en Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
i fuld Fortrostning til deres Plans lykkelige Udfald,
opsatte Bryllupsvilkaarene og de Rettigheder, hver af
Foreeldrene agtede at afstaa det tilkommende Par, hortes
pludselig en lydelig Banken inde fra Salen, hvor
Rndbeek og Inger vare indespærrede. Lehnsmanden
lagde Papirerne sammen og reiste sig smilende.
„Ikke rettere jeg mcerker," udbrod han, „saa have
vi nu vundet Spillet. Det er bestemt lille Rudboek,
som dundrer saa frygteligt paa Doren."
„Nu ja!" svarede Fru Ellen, „hvad sagde jeg?"
„Ja, hvad sagde jeg!" gjentog Lehnsmanden.
„Har I glemt det, Naadigfrue? Jeg sagde, at
Vorherre hos Eder havde gjemt en Mands Klogt i en
Kvindes Skikkelse. Tillad mig, at byde Eder min
Haand, og lad os ile med at aabne Fcengslet for vore
Fanger, ellers knuser Drengen bestemt Doren."
Da der blev lukket op, saae man Rudbcek, med
opknappet Vams og gispende af Anstrengelse efter de
voldsomme Slag, han havde ladet falde paa Doren.
Hans Udtryk forandredes imidlertid pludseligt, og med
et triumferende Sm il greb han Ingers Haand og forte
hende hen til Fru Ellen.
„Maa vi saa bede om noget at spise!" udbrod han
leende, „for nu ere vi blevne enige. Det holdt haardt,
og hun viste sig stiv, men tilsidst maatte hun boie sig."
„Sikken en rar lille Pige!" sagde Lehnsmanden
venlig.
„Ikke sandt, mit kjoere Barn!" tilfoiede Fruen,
„Du er nu kommen til Overtydning om, at vi kun ville
dit sande Vel, tilstaa det kun."
Inger hoevede sine sorgroedte Oine; de straalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
