Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
og fordi lille Trine bad saa bsnlig om Forladelse for
Dig, vil jeg lade Dig gaa, og Du ffa! voere en fri
Mand for mig."
Herremanden var bleven bleg, da han hsrte denne
dybe, alvorlige Stemme; han betoenkte sig et Oieblik,
for han svarede:
„Det kommer dog an paa, Jes, hvem af os, der
har storst Grund til at frygte. Vi ere to her, og hvis
jeg giver min Kammerat et Ord, saa bloeser han alle
vore Venner sammen, hvad saa, lille Jes?"
„Ja, saa skyder jeg Dig imens!" svarede Jes med
en frygtelig Kulde, „og Du har seet Prove paa, at jeg
kan troeffe. — Gaa din Vei, Knud Brahe! og lad mig
i Fred; Du har et Liv at miste, der volder Dig og
dine Fornoielse, jeg et, som jeg hver Dag onsker Vor-
herre vilde skille mig ved."
Med disse Ord lod Jes sig glide ned fra Troeet,
kun nogle Skridt borte.
„Skal jeg bloese?" hviskede Vennen, idet han satte
sit Horn for Munden.
„Nei!" svarede Knud heftig og greb ham i Armen.
„Jeg toenker, vi lade det voere. Far i Ro, Jes!" til-
foiede han mildt og vinkede med Haanden, „og kan det
voere Dig til nogen Fornoielse at vide, saa har Du
voldt mig flere vaagne Noetter og flere Bonuer til
Vorherre, end Du kanske toenker."
Med disse Ord ilede Knud Brahe bevoeget bort og
trak Vennen med sig. Jes blev staaende nogle Oieblikke
og saae efter ham, derpaa dukkede han sig ned under
Buskene og forsvandt, ligesaa pludseligt, som han havde
ladet sig tilsyne.
Da Knud Brahe kom tilbage til sine Venner, gave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
