Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
„Jes Byrge," gjentog Rudboek skjoelvende.
„Ja vist, bliv blot ikke bange Jeg haaber det
i det mindste, og hvis saa er, har jeg Lyst til at besoge
ham, dersom Du ellers ikke har noget derimod."
„Jes Byrge, min Avindsmand!" udbrod den blege
Herremand med et overrasket og stirrende Blik, „lille,
kjcere Inger! hvad tcenker Du paa?"
„Jeg tcenker at tale din Sag hos ham og fri Dig
ud af denne elendige Forfatning, hvis Du ellers tilsteder
mig det."
„Ak ja, heller end gjerne, det Gud velsigne Dig for."
„Tillader Du det virkelig?" spurgte hun med det
tidligere spottende Sm il.
„Ja, hvorfor ikke?"
„Fordi jeg toenkte, at Du havde hort sortcelle, at
Jes Byrge tilforn havde vceret min Kjcereste, og at jeg
holdt as ham, som jeg aldrig for og aldrig siden har
holdt af noget Menneske paa denne Jord."
„Det har jeg dog aldrig formcerket noget til," svarede
Rudbcek med et Sm il, der var for slet paataget, til at
Inger ikke skulde bemoerke den Bitterhed, det skjulte.
- „Nu ja!" vedblev hun i en udfordrende Tone „saa
meget desbedre, at jeg er den Forste, som fortceller det."
„Aa, den Kjcerlighed kan da ikke have stort paa sig
at sige, siden I hverken have seet eller modt hinanden i
flere Aar."
Inger fandt det ikke Umagen vcerd, at opklare
Mandens Begreber om hendes Folelser; hun tav og
svobte sig toettere ind i sin Kaabe.
„Hvorfor tier Du stille, lille Inger?" ytrede Rud-
boek strax efter, idet han gjorde et fortvivlet Forsog paa
at tage hendes Haand. „Jeg er flet ikke bleven vred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
