Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
plager mig mere, lukker jeg mig inde i mine Voerelser
den hele Eftermiddag og lader Dig sidde alene."
„Ja Gud naade Dig, hvis Du gjor det!" udbrod
Rudboek med den sidste Rest af fordums Heftighed.
„Og hvis jeg nu proveds derpaa," spurgte Inger
modig, „hvad saa?"
Rudboek sank tilbage i Vognen; det var endelig
kommen saavidt, at hendes Trusler vare tilstrækkelige
til at skroemme ham. Taarerne troengte sig frem i hans
Dine, medens han sagte og bonfaldende hviskede:
„Lad mig blot ikke voere alene!"
Vognen holdt i det samme soran Trappen, Tje-
neren aabnede Doren. Samtalen var for denne Gang
tilende.
To Dage senere begav Inger sig tilfods og alene
bort fra Herregaarden. Den gamle Jagthund, der var
kommen tilbage Dagen iforveien, ledsagede hende. Rud-
bcek stod ved Vinduet og hilste med et venligt Sm il.
„Bliv endelig ikke for lcenge borte. Du rare Frue!"
raabte han efter hende. „Du veed nok hvorfor."
Inger vendte sig og tilkastede ham et Blik, hvis
Betydning han ikke fattede. Ved det samme Vindue
havde hun for sex Aar siden staaet og seet Jes forlade
Gaarden, da de tvang ham til at gifte sig med Trine
Vcevers. I Vcrrelset, hvorfra dette Vindue gik ud, var
hun bleven indespoerret med Rudboek, da Fru Marsvin
forgoeves havde sogt at overtale hende til Giftermaalet.
I hvilken Grad havde ikke disse sex svundne Aar for-
andret alt, eet undtagen, det var hendes Folelser for den
ulykkelige Mgtemand.
Inger lagde Veien om ad Hover Kirke, for at
bringe Hunden paa det Spor, hun onskede. Dyret slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
