Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Af alle Mennesker er jeg vel den Sidste, der vilde for-
raade Dig."
„Jeg er heller ikke bange," svarede Jes, „men min
Leilighed er kun ringe, som den kan voere for en sredlos
Mand, der jages omkring som det vilde Dyr i Skoven."
„Hvad det angaaer, saa ventede jeg ikke at troesfe
Dig i en Herreborg. Du fore mig kun ind i din
Hytte."
Jes gik foran Inger om paa den modsatte Side af
Hoien, der var overgroet med et toet Krat. Han boiede
Grenene tilbage, for at gjore Veien bredere, og borttog
derpaa en Bunke Riis, som skjulte Doren. Indenfor
denne vifte sig en fteensat Nedgang i Hoien. Inger og
Jes traadte igjennem den og kom ind i en lille Hule,
hvis Voegge vare dannede af store, utilhugne Granit-
fteen og et lignende Loft. Loengst tilbage i Hulen saaes
et Arnested, hvis Skorsteen Jes havde dannet igjennem
Loftet og udhulet den trodskede Bogestamme ovenpaa
Hoien, saaledes at Rogen troengte op igjennem denne,
uden at kunne bemcerkes udvendig fra.
Hytten fik sit Lys fra tre smaa Hornruder mellem
Stenene. Paa den modsatte Side af Arnestedet havde
Jes sit Leie, ovenfor dette hang hans Bosse og nogle
Dyreskind.
Han bredte et Skind over Sengen og bod Inger
at tage Plads.
„Saa det er din Bolig?" udbrod hun, efter at
have kastet et Blik over alle Gjenstande.
„Ja, siden jeg ikke har nogen bedre; men den er
ogsaa god, for her er jeg da i det mindste Herre, og
Ingen skal jage mig bort."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
