Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Med disse Ord kastede Inger sig paa Knce foran
Jes og strakte sine Hcender op imod ham.
„Ak Herregud, hvad siger I der, lille Inger!" ud-
brod Jes og hoevede hende iveiret. „Saa lad da Herre-
manden fare i Fred, siden I begge to forlange det.
Gaa nu hjem, gaa i Guds Navn, naadige Frue! og
stig, at han fra idag ikke lcenger har noget at frygte
af mig."
Inger tilkastede ham et straalende Blik og udbredte
sine Arme imod ham. Jes misforstod denne Bevægelse,
eller vovede ikke at give efter for den. Han kyssede sin
Haand og lagde den paa hendes, saaledes som det paa
den Tid var Menigmands Skik, at udtrykke sin Hen-
givenhed; derpaa ledte han hende ud af Hulen.
Solen skinnede paa Sneen. Den gamle Honse-
hund sprang goende omkring foran Inger, og Jes blev
staaende og stirrede efter hendes lette og ranke Skikkelse,
medens hun vandrede ud af Skoven.
Rudboek modtog den lykkelige Efterretning, Inger
bragte ham, med storre Ligegyldighed, end man skulde
formode. Han kunde ikke lcenger losrive sig fra den
uophorlige Frygt, der var bleven til eet med hans Person
og i lige Grad havde nedbrudt hans Evner til at fole
og til at handle.
„Jes Byrges Lofter have kun lidet at sige!" ud-
brod Rudboek, efter at have hort Ingers Beretning til
Ende. „Det Bedste er, at Du er kommen lykkelig og
vel tilbage, jeg begyndte at blive oengstelig for Dig."
„Hvad skulde der vel vcere at frygte for?" spurgte
hun forundret.
,,,Toenk Dig bare om, han kunde jo have mishandlet
Dig, det slemme Skarn!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
