Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
„og jeg vil lede Eder, men fsrst maa jeg binde Eders
Hoender, for at I ikke oftere skal gjsre mig ondt."
Rudbcek slog omkring sig og udstodte hoie og gjen-
nemtrcengende Raab om Hjoelp.
Skjondt Vanvidet havde soroget hans Kroefter, lyk-
kedes det dog Jes at binde hans Hoender sammen paa
Ryggen, og Echoet i de store Skove var det eneste, der
besvarede den Ulykkeliges Skrig.
Hesten var bleven staaende nogle Skridt borte. Jes
fangede den og efter flere sorgceves Forjog, fik han ende-
lig Rudbcek loftet i Sadlen, selv steg han op bag paa,
slyngede begge sine Arme om Herremanden, idet han med
det samme holdt Hestens Toiler. Derpaa gik det saa
hurtig, den ubanede S ti og Hestens dobbelte Byrde
vilde tillade, tilbage til Herregaarden.
Rudboek vedblev underveis sine vilde og bedsvende
Hyl. Bonderne kom ud af deres Huse og betragtede
forbavset de to Ryttere og den pustende Hest, der i strakt
Lob forte dem op til Leerbcek.
Da Jes kom ind i Gaarden, stod Inger ved Vin-
duet, hun havde hort Skrigene, uden at kunne fatte Aar-
sagen. Jes hjalp Rudboek af Hesten og overgav ham
til Tjenerne, derpaa gik han hen til Inger, tog sin Hue
af og udbrod blidt og dcempet:
„Se saa. Frue! far I nu med Gud, jeg har oerligt
holdt mit Lofte, og nu vil jeg reise min Vei."
„Endnu ikke, Jes Byrge!" svarede Inger med ftorre
Ro og Fatning, end Oieblikket syntes at medfore. „Vent
mig i tre Dage i din Hytte. Jeg maa tale med Dig
forinden."
Dermed skiltes de.
Jes Byrge ventede i tre Dage, men Inger kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
