Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roland satte sig paa den yderste Kant af Stolen,
og knugede forlegen sin Hue imellem Hamderne, medens
Grevinden vedblev:
„Efter hvad De nylig fortalte, forstaaer jeg, at
De endnu foler den samme levende Interesse for min
Datter som tidligere, og at Skilsmissen ikke har vceret
istand til at bevirke nogen Forandring i Deres Folelser?"
Roland vovede for forste Gang at hcefte sine store,
sorte Dine paa Grevinden med et Udtryk, der noksom
viste, hvormeget dette Sporgsmaal forundrede ham.
„Forandring?" gjentog han med et sorgmodigt
Sm il. „Nei, Naadigfrue! jeg holdt af Ulle fra hun
var en lille En, og det bliver knap anderledes i dette
Liv, hvad enten hun er mig noer eller fjern. Hvad
maatte hun toenke om mig, der gav Haand og Lofte
paa at blive hende en tro og kjoerlig Husbond, hvis
jeg glemte hende, fordi hun drog bort en lille Tid?"
„Hun vilde formodenlig toenke, at De havde ladet
Dem bevEge af Forholdenes Magt, for ikke at staa
hendes Lykke iveien."
„Nei, jeg fornemmer nok, at De ikke kjender til
Ulle, saa godt som jeg; hendes bedste Lykke, har hun
sagt, var den, at jeg bestandig blev ved at holde af
hende, og dengang vi sidst taltes ved, lidt for hun
reiste, gik vi op til Stadil Kirke og lceste vort Fader-
vor sammen, og saa bad vi begge to en Bon, om Vor-
herre vilde vcere saa god at hjoelpe os til at faae
hinanden."
„Og hvis denne Bon blev opfyldt, Roland, tornkte
De da aldrig paa, hvor umuligt det vilde blive Dem,
at sikre Julie en sorgfri Fremtid?"
„Siig ikke det, Naadigfrue, for saa maa jeg sporge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
