- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 1. Herremænd : Fortællinger /
316

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316
snuset det og bidt det ihjel. — Seer Du, Roland, det
var en slem Nat, den der fulgte paa, imens jeg begra-
vede min Mand og mit lille Barn i samme Hul. Men
det moerkvoerdigste opdagede jeg dog forst noeste Morgen,
da jeg lavede mig til at drage sonderpaa med de En-
kelte, som havde frest sig. Herre Gud! sagde din Fader
til mig, hvordan er det I seer ud, solle Kirsten? Det
er jo knap, man kan kjende Jer igjen. Med disse Ord
tog han mig i Haanden og forte mig hen foran Aaen,
da saae jeg, at mit Haar, mit deilige sorte Haar, var
blevet kridhvidt om Natten."
Her tav Tatersken nogle Oieblikke, medens hun
sogte at tilbagevinde sit tidligere Herredomme over sine
Folelser. „Det ryger nok herinde," udbrod hun, „for-
mine Dine lobe i Vand. S e nu lidt fornoiet ud, Ro-
land, og toenk ikke mere paa din Sorg, jeg horer Skridt
udenfor, det er Ulle, som kommer."
Strax efter gik Doren op, og Julie traadte ind.
Hun havde knyttet et stort Kloede om sit Hoved og ind-
hyllet sig i en Kaabe, der var ganske hvid af Sne.
Da hun kastede Kaaben, udstodte Roland et Forundrings-
udbrud; saa smuk som nu havde han aldrig for seet
hende. Kirsten slog sine Hoender sammen og sagde:
„Ja, ja, nu begriber jeg selv, hvor ondt han maa
have ved at lade Dig fare, den arme Dreng der, for-
er der ikke skeet Dig andet "Gavn oppe paa Slottet,
saa har de i det mindste gjort Dig til en kjon Pige.
Toend en Lyspind til, Roland, at jeg rigtig kan se
paa hende."
Julie retfærdiggjorde fuldkommen den Beundring,
hun vakte. Tiden havde opfyldt sine Forjættelser, op-
klaret hendes Aand, udviklet hendes Former; og alle de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:00:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free