Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
uden Betænkning Veien indenfor med en Sikkerhed, der
beviste, at det ikke var ferste Gang, han befandt sig her
„Gud ffe Lov!" hviskede han, efterat vcere kommen
op til Bygningen, „Vinduet staaer aabent, som hun
lovede, saa skal jeg nok selv beserge Resten."
Han vendte sig om til alle Sider og kastede sine
skarpe og speidende Blik ned ad Gangen. Efterat have
overbevist sig om, at alt var tavst og roligt, greb han
fat om Grenen as et gammelt Wbletroe, svang sig op,
naaede Vinduesposten og tog med skjcelvende Haaud
Portraitet, som hang i Karmen. Han skjulte forsigtigt
det lille Billede, og kastede endnu et langt og dvcelende
Blik ind i VLrelset; derpaa gjorde han Korsets Tegn
igjennem Vinduet, sprang ned igjen og sneg sig tilbage,
tyst og ubemcerket, som han var kommen.
„Der er faldet en svoer hoi Sne," hviskede han paa
Tilbageveien, „og man kan tydeligt se mine Fodspor
imorgen; blot det ikke skal volde hende nogen Uleilighed;
men kanske saae vi mere Sne inat, det graaner, og
Maanen begynder at gaa bort mellem Skyerne."
Da Roland havde naaet Landeveien bag Lade-
bygningen, tog han Billedet frem og betragtede det,
Wavidt det svage Maanelys tillod. Han kyssede det oa
udbrod halvhoit:
„Det var godt, jeg fik det, nu vil min Sorg blive
lettere at boere. Det ligner hende livagtigt, oa hun er
f saa smuk."
„Ja, saa min Sjoel er det smukt," svarede pludselig
) en raa Stemme bag ham.
Roland vendte sig overrasket og saae et grinende
og velbekjendt Ansigt stirre sig over Skuldrene.
Det var en lille, bredskuldret Mand, hvis flade,
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
