Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
gaa med disse Laser af Buxer. S e engang, den forste
Storm jeg kommer ud i, ville de blcese bort af min
Krop, og Du kunde riskere, jeg fik mig en Syge paa
Halsen, den jeg aldrig forvandt igjen. Laan mig derfor
ligesaa godt en Krone til, lille Rol."
„Jeg siger Dig, at jeg ikke har flere."
„Lad mig fole ad."
„Troer Du mig ikke?"
„Nei, ikke rigtig. Jeg vil sige Dig i Fortrolighed,
at det blot var for at faae de to Kroner, at jeg for
vilde krybe ind i Slottet. Maa det da ikke voere Dig
en stor Gloede, at se mig pyntet og varmt kloedt, naar
jeg nu om en fjorten Dage kommer ned og besoger Dig
og Kirsten Ryle, for at faae mig en god Kop Kaffe
hos Jer."
„Ja, ja, Leiser," udbrod Roland med et Suk, „der
har Du da en Krone til, det er den sidste, jeg eier;
men saa loegger Du Dig ogsaa til Ro derhenne i din
Stak, og lader fare at tage noget fra dem deroppe."
„Vorherre bevares!" udbrod Leiser, idet han mod-
tog Pengene med et Sm il. „Jeg snorksover allerede.
Men forst maa Du dog have Dig en Omfavnelse, fordi
Du har vceret saa god mod mig fattige Stakkel! God-
nat og sov vel, lille Rol!"
Med disse Ord flog Leiser sin ene Arm omkring
Rolands Hals, trykkede ham til sit Bryst, kyssede ham,
og stak imidlertid med udnuerket Behændighed den anden
Haand ned i hans Lomme, for at overbevise sig om,
at han ikke havde flere Penge. Derpaa skiltes de ad.
Roland gik ned til Taterkonens Hytte, Leiser trak sig
tilbage til sit Slot, som han kaldte Halmstakken.
Her blev han staaende nogle Oieblikke og stirrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
