Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
„Ja, nu bliver Du vel reen ellevild af Gloede,
naar jeg siger, at Du maa laane min Bosse."
„Nei, jeg kan ikke skyde med andre end min egen."
„Saa skal jeg flikke Dig Hanen op, det forste jeg
kommer hjem."
„Jeg har heller ikke Rendekugler og Krudt," vedblev
Jens.
„Her er mit Krudthorn og min Hagelpung; der er
tolv gode Rendekugler i den, flere Skud kan Du da vel
ikke flyde seil efter eet Dyr."
„Ja, men jeg har heller ingen Lyst."
„Jeg giver Dig en halv Specie, naar Du bringer
mig et Dyr."
„Det er for lidt."
Gregers’ Taalmodighed holdt ikke lcenger Stand
ligeoverfor disse gjentagne Afslag. Aarerne svulmede
i hans Pande, han flog i Bordet, han sad paa, og
raabte:
„Hvad siger Du! vil Du gjore Nar af mig?" Med
disse Ord rev han sin laadne Katteflindshue af Hovedet
og kastede den hen efter Jens. Tillykke traf han ikke.
Undermaaleren forblev uanfoegtet af denne Vredesytring.
Han svarede i al Sagtmodighed:
„Herregud, Skovfoged! hvorfor bliver I saa hidsig
for saa lidt? Jeg har nu eengang ikke Lyst til at drage
tilskovs inat, lad mig saa vcere fri. Nys forleden blev
I bos, fordi jeg vilde skyde Dyr, nu farer I op, fordi
jeg ikke vil flyde. Hvad skal jeg arme Menneske gribe
til, for at gjore Eder det tilpas?"
Gregers indsaae, at han var gaaet forvidt. Det
svage Dagfloer, som efterhaanden begyndte at troenge ind
gjennem de smaa, solbroendte Ruder, mindede ham til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
