Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
jeg melder mig hos, og saa vidt er det forresten ikke
kommen endnu."
Han vendte sig med et foragteligt B lik bort fra
Lakaien.
„J a ja, Hoiftoerede! De kan gjore for mig hvad
De vil, jeg siger blot, at var Deres Viggo min Son,
skulde Hendes Naade ikke komme til at sporge to Gange
efter ham." Med disse Ord forlod han Voerelset. Alfred
kom atter ind, og Ovelserne fortsattes endnu en Tid.
D a Faderen endelig fandt, at det var tilstrækkeligt,
vendte de tilbage t il det yderste Voerelse og fortcerede
det terre Brod, der blev dem tildeelt.
En Tim e senere laa de i en Krog af Stuen, roligt
sovende paa det Leie, Flora havde redt til dem, og hvor-
over hun lagde Faderens Rytterkappe.
Allerede i lang T id kom et ungt Menneske i Kyhns
Huus, som efter hans Ydre at domme stod i en paa-
faldende Modsoetning til Linedanseren og dennes Familie.
Stedets svrige Fam ilier tittede nysgjerrigt ud af Doren,
hver Gang han steg op ad den steile Trappe, der forte
til tredie S al. Modehandlersken i Stuen gav sig flere
Gange i Samtale med Flora, naar de modtes paa
Gangen, og forte da Talen hen paa den Fremmede,
uden at hun dog fik andet at vide, end at dennes Navn
var Alexander Leinert. Hendes Dotre havde jevnligt
et AZrinde ud paa Gangen, naar de saae ham komme,
Alexander hilste venligt, og han var smuk.
Hos Kyhns var han en velkommen Gjoest, hans
Noervcerelse bragte altid en munter Stemning tilveie.
Viggo og Alfred vare imidlertid fri for deres besvoerlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
