Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Nogle Maaneder senere sad Linedanseren en Aften
samlet med sin Familie i det yderste Vcerelse. Flora
laa syg og lidende paa Sofaen. Hendes smukke Ansigt
var bleven blegt, hendes omme, udtryksfulde B lik hvilede
i dette Oieblik paa Faderen, som stod foran hende med
korslagte Arme. Alfred og Viggo sade ved Bordet, tavse
og nedslagne. D er hvilede en ubehagelig Stemning over
hele Familien.
„Jeg har betalt Lakaien vor Huusleie," udbrod
Kyhn endelig, „og som jeg siger, vi flytte fra Byen paa
Mandag; D u maa folge med og glemme Alexander.
Han kan aldrig blive din."
Flora grced. „D u holdt dog saa meget af ham,"
ytrede hun i en bonlig Tone. „H vorfor v il D u da
gjore os Begge ulykkelige?"
„Jeg har sagt D ig det," svarede Linedanseren.
„H an har skuffet mig, sneget sig ind i m it Huns under-
et fremmed Navn."
„M en han har jo indviet mig i sin Hemmelighed
og tav ikke af anden Grund, end fordi han frygtede din
U villie mod hans Fam ilie."
„O g deri gjorde han Ret," vedblev Kyhn med til-
tagende Heftighed. „Jeg hader denne Familie, jeg for-
bander den, og det til Trods for at hans Fader er
m in k j o d e lig e B r o d e r ; en Broder, der har gjort
m it Liv til et Helvede, og fremfor alt har droebt M aria,
horer D u ! din Moders Dod var hans Vcerk."
„D u opofrer mig for at skaffe D ig Hcevn," sagde
Flora med en svag, undertrykt Rost. „ M it Liv, min
hele Fremtids Lykke er knyttet til Alexander, jeg kan
ikke forlade ham."
„D u kan ikke, — virkelig? Godt! saa bliv hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
