Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Gjenstanden for denne Samtale sad i en afsides
Krog af Stuen paa Kanten af en B rix. Det var en hoi
og bredskuldret Mand. Hans brune, solbrcendte Ansigt
havde et vist sorgmodigt og aandrigt Udtryk, der adskilte
det fra de Ovriges raa og dyriske Aasyn.
Ved hans Side sad et Menneske, hvis magre Figur
og blege Ansigt dannede en paafaldende Modsletning til
Alfred. Det var denne Person, der under Samtalen blev
kaldt Niels Lykke.
Han lyttede i dette Oieblik med en levende In te r-
esse til de Ord, som Alfred sagte og bevoeget talede til
ham, uden at agte paa, hvad der foregik i den anden
Ende af Voerelset, hvor de Ovrige vare forsamlede.
Saaledes havde de siddet hver Aften, siden de gjorde
hinandens Bekjendtskab i Stokhuset.
Alfred tav pludseligt, da Goliath traadte hen og
betragtede Begge nogle M inuter med et udfordrende og
foragteligt B lik.
„H or, A lfred!" udbrod Klempen endelig, da den
Anden ikke syntes at bekymre sig om ham. „Hvoraf
kommer det, at D u sletter D ig herhen hver evige Aften
med denne lille Niels Lykke, som om D u flammede
D ig ved at voere i Selskab med dine Kammerater.
Hvad D u?"
„Jeg sidder her," svarede Alfred med en klangfuld
og rolig Stemme, „fordi jeg har Lyst dertil, og jeg
behover ikke at bede nogen af Jer om Tilladelse til at
tage Plads, hvor jeg v il."
ved den Ligegyldighed, hvor-
odt nok! men Sim on siger, at
til at voere mellem os, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
