Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tz3
Nogle Kvinder vare beskæftigede i Noerheden af
disse Hytter med at knuse Korn. Andre legede med
deres Born eller modtoge Momdene, som vendte hjem
fra Jagten.
Landsbyen tilhsrte Abipionerne, der, fordrevne fra
deres oprindelige Hjem, havde nedsat sig her, omkring
Orinocofloden i det nuvcerende Venezuela.
Den unge Indianer havde lagt sine Jagtvaaben ned
i Groesset foran sig og var i dette Oieblik beskceftiget
med en A rt Citar, som bestod af et Brcedt, hvorpaa der
var spandt fire Strcenge. Da han havde stemt dette
Instrument, sang han i en dcempet og klagende Tone
folgende Ord:
„Tamayeno! Tamayeno!
Skyggerne vige, M anitus Die glvder i Osten,
Krigerne samles til Jagt. De vente alene paa Dig.
Horer D u ikke deres Raab?
Tamayeno! Tamayeno!
Dine Vaaben rustne paa Voeggen, og din Plads
!taaer tom i Forsamlingen. D in Ros var vore unge
M(vnds Mod, dit Raad deres Lykke. Hvorfor hore vi
aldrig mere din Stemme?
Tamayeno! Tamayeno!
Dine Sonner sporge Skovens S tier efter dit Spor.
Groesset spirer og bliver blegt, men viser dem ikke den
Vei, D u gik. Paa Vindene flyve deres Klager, men
Ingen svarer dem. Drommer D u hos M anitu og
kommer aldrig mere til de frie Skove, aldrig til dit
Folk og dine Sonner, — dine Sonner?
Tamayeno! Tamayeno!"
I samme Oieblik han tav, lod et sagte Fodtrin i
Ncrrheden. En Indianer snoede sig let og behcendigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
