Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
„Hvad M ana Sadi har sagt, v il ske, Tiden er
endnu ikke kommen."
Denne Stemme var huul, men bestemt, og gjorde
et meegtigt Ind tryk paa begge Brodre. Anitona ud-
stedte et Skrig, sprang op og greb Tomahawken, som
han nylig havde lagt fra sig, men han besindede sig
strax, og idet han tog Plads ved Broderens Side,
vendte han sit Hoved om mod Stedet, hvorfra Stemmen
lod, og svarede i en Tone, der var spottende og fuld af
Foragt:
„M ana S adi maa vcere meget gammel, siden hun
troer, at Tamayenos Sonner hore paa en drukken
Kvindes O rd."
Derpaa fortsatte han Samtalen med sin Broder i
en mere doempet Tone end hidtil.
„D e t store Oie sover," sagde endelig Tamo og
pegede over mod den vestlige Himmel, hvor Aftenroden
begyndte at vige for den frembrydende Dcemring. „Lad
os gaa til vor Hytte og hvile os; men imorgen, A ni-
tona, ville vi opspore Boeveren, hver paa sin Vei. For
Uroxens og Boffelens Hud kunne vi ogsaa kjobe de
Hvides Penge, v i ville jage og arbeide, ind til vi have
samlet det, der behoves for at loskjobe vor gamle
Fader."
„ V i ville frelse ham," sagde Anitona glad og
tillidsfuldt. „Han v il komme tilbage til sit Folk, og
Stammens Kvinder skulle synge om hans Sonner.
M a nitu kjender alle Menneskers Handlinger. Han v il
hjcelpe os."
Med disse Ord reiste de sig og gik tilbage til
Landsbyen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
