Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„H un var her i Eftermiddags," sagde M im i, „for
at soge at faa Dem itale. Hun bad saa bonligt for
ham og satte sit eneste Haab til Dem. Hun troede, at
De maaske vilde benaade ham."
„N e i!" svarede Ayella bestemt. „Jeg v il ikke mere
have noget at bestille med alle disse Straffehistorier.
Jeg tor jo ikke engang benaade ham," tilfoiede hun
smilende, „th i Konstablerne have beklaget sig til min
Fader over, at Slaverne bleve mere og mere ulydige,
fordi jeg bestandig eftergav dem Straffen for deres
Forseelser. Den Skyldige skal lide for hvad han har
forbrudt."
„Hans Brode er dog saa ubetydelig," bemoerkede
Uoung.
„Jeg bryder mig heller ikke om hans Brode,"
sagde Ayella. „M e n det er engang udtrykkeligt bleven
alle Negre forbudt at noerme sig mine Pavilloner og
Spadseregange. Jeg kan ikke lide at se dem der, og
han skal straffes til Advarsel for de Andre. Gaa og
fiig hende det. Horer De, Poung! gaa strax."
„H un bad saa bonligt for sig," vedblev Aoung,
idet han langsomt gik hen mod Doren. „E t eneste
Ord as Dem er jo nok til at benaade den Ulykkelige.
Hvorfor v il De da noegte hende det? De, som er saa
god og medlidende mod Alle."
„Denne Slavinde er udentvivl smuk?" sagde Ayella
spottende.
„Maaske; som alle andre Negerinder," svarede
Young.
„Hvad v il De sige dermed?"
„A t jeg i Deres Noervoerelse kun er en slet Dom-
mer over Andres Skjonhed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
