Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ikke ret, at De lader ham blive i Deres Noer-
hed og bestandig soger at voekke Folelser og Onsker
hos ham, som de hverken kan eller har til Hensigt at
tilfredsstille. De opflammer ham, plager og martrer
ham paa enhver Maade, uden at han dog nogensinde
tor noere Haab."
Ayella lo.
„Han elsker Dem med en Lidenskab," vedblev den
Gamle, „fo r hvis Udfald jeg frygter."
„Troer D u?"
„D e burde heller sende ham bort. Hans Ophold
her v il foraarsage Ulykker. Jeg kjender ham bedre
end De."
„J a , men naar han nu morer m ig," sagde Ayella
naivt. „Desuden skulde han jo ogsaa straffes, fordi han
med denne Vished og S elvtillid paastod, at han kunde
vinde mig."
„E r det da den rette Maade at straffe paa?"
„Lad os ikke tale mere om ham," sagde Ayella und-
vigende. „D ine Ord bringe mig i slet Humor."
„Ja , De kan ikke taale at hore Deres Feil. De
er en forfoerdelig Egoist."
„A a, det mener D u ikke," svarede Ayella og lagde
sine blode Arme om Mulatindens Hals. „Desuden er
det jo D ig selv, som har fordcervet mig."
„ V il De foie mig i at sende Young bort?" bad
den Gamle og kyssede Ayellas Haand.
„N ei, paa ingen Maade."
„O g hvorfor ikke?"
„Jeg veed det noesten ikke selv," sagde Ayella. „D er
er noget ubeskriveligt melankolskt hos dette Menneske,
som bestandig indtager mig for ham."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
