Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne oerlige Karl en saadan Streg; nu kjender jeg
Tyven. Kjender D u ham ogsaa, Johan?"
Johan blev bleg, han skjcelvede og vovede ikke at
slaa sit B lik op paa den Gamle.
„D u kjender Tyven," vedblev Generalen, da Ssnnen
tav. „ D e t er D ig . Jeg har ikke nogen T v iv l tilovers.
D u har stjaalet mine Penge og anvendt dem for at til-
fredsstille den laveste af alle Lidenskaber: S p il! Maaden,
paa hvilken jeg er kommen til denne Kundskab, gjor
intet til Sagen; D u har vanceret din Fader, dine Sostre,
bragt Skjcendsel over din Familie, derfor forbander jeg
D ig og den Time, jeg forste Gang kaldte D ig min Son.
Jmorgen forlader D u dette Huus for bestandigt og tager
som Sergeant med den Transport Soldater, der afgaaer
til Vestindien. D it Patent og de ovrige Dokumenter
ere allerede udfcerdigede. Her leverer jeg D ig en Sum
til at bestride Overfartens Omkostninger med. Disse
Penge blive de sidste, D u nogensinde v il erholde af
min Haand. Gaa og bered alt til Afreisen."
Da Generalen havde sagt dette, forlod han
Vcerelset.
Bleg og skjoelvende stod Johan lcenge efter at
Faderen var gaaet bort. Ydmyget vendte han tilbage
til sit Voerelse og pakkede sine Sager sammen. Saaledes
fandt U rial ham, Johan fortalte alt, og det varede
loenge, inden Vennens beroligende Ord formanede at
virke paa ham.
„Tag D ig blot ikke denne Proediken noer," sagde
Urial. „D u reiser nu til Vestindien, bliver der et Aars
Tid, imidlertid forsoner dine Sostre og jeg den Gamle.
Saa vender D u tilbage igjen, faaer hans Tilgivelse,
dermed er den hele Sag endt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>