Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
og velsigne D ig for hvert Oieblik, jeg har levet som
din Hustru."
En smertelig Folelse gjennemsoer Johan, medens
Christine talede, han blev blegere end for, hans Aande-
drcet lod kort og tungt, og da hun tav og betragtede
ham, forsvandt ethvert Spor af Selvbeherskelse. Han
bolede sit Hoved ned over hende, og idet han frem-
stammede de Ord: „O , Christine, ti dog, D u drceber
m ig!" groed han hoit.
„Grced ikke, kjoere Johan," hviskede hun sagte og
kyssede hans Pande; „hoev dit Hoved, voer glad og til-
freds som jeg. Ulykken har provet os Begge, men vi
have loert at elske hinanden under dens Tryk."
Hun blev afbrudt ved en Banken paa Doren.
Johan reiste sig og gik ud i Forvoerelset for at lukke
op. U rial traadte ind.
„Godaften!" udbrod han og greb Johans Haand,
„hvorledes lever Du? Det er saa sjeldent vi sees."
„Tak, tak! jeg har det godt nu, min Kone begynder-
at blive rask."
„O g din Datter?"
„H un er helbredet. Den lille Engel gjor mig
lykkelig."
„Jeg kan moerke det," vedblev Vennen med en
dcempet Stemme. „ D it Hjem maa ret voere blevet el
Paradis for D ig, siden D u saa sjeldent besoger det
gronne Bord. Jnat er der forresten Udsigt til brillante
Affairer. Johnsen loegger Bank og spiller med et be-
standigt Uheld i denne Tid. D u maa se at smutte lidt
ind til Byen."
„J a , ja !" svarede Johan lidenskabeligt, „jeg maa
derhen, jeg skal komme."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
