Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellem disse Omgivelser tilbragte Johan sin Straffe-
tid, og hvilken Forandring bevirkede den ikke hos ham!
Den, som her saae hans magre, ligblege Ansigt, de
glandslose, indsunkne Oine, vilde umuligt kunne gjen-
kjende ham fra hiin forste Aften i Selskabet hos Gene-
ralen eller tro, at Arrestanten, Tyven og Generalens
smukke Son, hvem hele Livet syntes at tilsmile, var en
og samme Person. Uvirksom og tilsyneladende tankelos
laa han hele Dagen udstrakt paa sit Leie.
En Aften i Morkningen var han endelig falden i
Sovn, da han blev voekket af Fodtrin paa Gangen
udenfor Foengslet. Skaaderne og Jernstangerne bleve
trukne fra Doren, Slutteren traadte ind, ledsaget af en
Fremmed.
„D e r har v i Numer Fjorten, som Herren onsker at
se," udbrod Fangevogteren. „T a l kun med ham, saa
meget De lyster. Jeg holder mig imidlertid herhenne
ved Doren og skal ikke forstyrre Dem ."
Med disse Ord satte han Lygten fra sig paa Bordet
ved Johans Seng og gik tilbage mod Doren. Johan
reiste sig op. Han holdt Haanden nogle Oieblikke over
Oinene, fordi Lysskoeret blcendede ham, derpaa satte han
sig stiltiende overende paa Sengen.
Den Fremmede traadte noermere og betragtede
Fangen med et ubeskriveligt Udtryk af T riu m f og til-
fredsstillet Had.
Johans blege, nylig saa udtrykslose Troek for-
andredes pludseligt Hans Oine funklede, enhver Muskel
i hans indfaldne Ansigt spoendtes, Aarerne svulmede i
hans Pande, idet Mennesket, som stod ved Sengens Fod,
slog sin Kappe tilside og viste ham Urials bekjendte
Skikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
