Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„D e ere borte Allesammen, nred Undtagelse af disse T o ."
Han viste paa Ligene under Seildugen.
Ayellas forste B lik paa den Fremmede bevirkede en
ubeskrivelig Overraskelse hos hende. Hun skiftede Farve,
et Navn svcevede paa hendes Lceber. Og dog var dette
blege Ansigt, som hendes morte og straalende Blikke saa
ufravendt betragtede, hverken paafaldende smukt eller
karakteristisk. Det udmoerkede sig blot ved et P ar ud-
tryksfulde, msrkeblaa Oine, befkygget af lange, kulsorte
Oienhaar. Hun blev snart Herre over sin Bevoegelse,
og idet hun slog Sloret tilbage, sagde hun i en Tone,
der var blid og rolig:
„M r. Otway synes i hoi Grad at troenge til sine
Venners Bistand."
Ved den forste Lyd af disse Ord reiste den Frem-
mede sig. Hans Troek robede den hoieste Forbavselse,
en glodende Rodme farvede hans Kinder, han udstodte
et Navn, sprang hen til Ayella, knortede foran hende,
hoevede sine Arme iveiret og udbrod med en Stemme,
der skjoelvede af Lykke og Overraskelse:
„Ayella! — Miss Ritorey, er det Dem — er det
virkelig Dem?"
Da Otway hoevede Armen, dryppede Blodet fra
den, og Ayella bemoerkede forst i dette Dieblik, at han
var forbundet.
„D e bloder!" udbrod hun forskrcekket. „D e er saaret.
V i ville skynde os tilbage. M it Hjem er ikke langt her-
fra. Der kunne vi skaffe Dem Hjoelp."
Jngola var staaet af Hesten og havde voeret et
ligesaa forundret som tavst Vidne til det foregaaede.
Hans B lik floi afvexlende fra Ayella til den Fremmede.
Han begreb ikke, hvorfra de kjendte hinanden. Dog laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
