- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
155

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155
hos mig Da Vandet endelig troengte ind i alle Rum
paa Skibet, gik vi sraborde paa en sammentomret Flaade.
Soen skyllede os bort, jeg naaede Land uden ret at vide
hvorledes. M ine Stalbrodre laa druknede opkastede paa
Strandbredden."
„D et har kostet mig megen Moie, mangt et for-
goeves Forsog," vedblev Otway, „a t blive ansat her paa
Stationen, men jeg tænkte, maaske at — nu, hvorfor skal
jeg skjule det — jeg vidste jo, at Deres Bopoel, Miss
Ritorey, laa paa Jamaica, jeg haabede at saa Dem at
se, selv om det skulde blive saa kort, at jeg blot kunde
sige Dem, at ethvert M inut, jeg tidligere har levet i
Deres Selskab horer til de lykkeligste i m it Liv, at de
fleste af Deres Ord og enhver af Deres Handlinger ere
bevarede i et friskt Minde hos mig. Endelig fik jeg
Ordre at gaa hertil. Dette er den fsrste Expedition,
man har betroet mig, det v il ogsaa blive den sidste,"
tilfoiede hali med en lav og undertrykt Stemme.
Ayellas Troek havde atter antaget deres tidligere
tilfredse og sorglose Udtryk, som kun Synet af Otways
Kummer et Oieblik kunde forjage. Da han fortalte
Grunden til hans Anscettelse paa Stationen i Vestindien,
straalede hendes Oine med et Udtryk af Tilfredshed og
Lykke, da han tav, udbrod hun med denne modige og
bestemte Mine, der var hendes Basten saa egen:
„O g det er en saadan Bagatel, der har kunnet
boie Dem? Deres Stolthed eller maaske rettere blot
Deres Egenkjoerlighed foler sig kroenket, fordi De frygter,
at man v il berove Dem Kommandoen over et S k ib .
Otway! De som altid var saa stolt, saa stor og ophoret
i mine Tanker, det er ikke muligt, at denne Ubetyde-
lighed kan foraarsage Dem nogen Sorg. Erindrer De

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free