Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
„Jeg vilde gjerne hjeelpe D ig ," svarede Kjobmanden,
hvis Navn var R i t o r e y , „men vi ere selv Vildfarende,
og vort hele Forraad bestaaer kun af denne lille Flaske
Citronsaft."
„Profeten velsigne den Luft, D u indaander," sagde
Perseren i en ligegyldig Tone. „Vore Hoender ere tomme,
D u maa do, jeg seer at det er bestemt saaledes, og vi
vilde derfor kun forlcenge dine Pinsler, hvis vi deelte
med D ig ."
„D in Tunge visne for disse O rd," raabte Osman
heftigt. „D o ! nei, jeg v il ikke do, jeg maa leve.
Franker! en M undfuld af din Flaske, blot een eneste
Draabe. — Gid D u maa leve evigt!" vedblev han, da
Ritorey fremtog et Stykke Sukker og voedede det med
nogle Draaber af den lille Flaste, han bar hos sig.
„T ag dette," sagde Kjobmanden, „det v il lceste D ig
for en Tid, vi maa nu fortscette vor Reise."
Med disse Ord steg han op paa Kamelen og tog
Plads ved Siden af Perseren. Osman greb hans
Kloedning og standsede ham.
„Endnu et Ord, i den hellige Profets N avn!" bad
han med en noeppe horlig Stemme. „T ag mig med
paa Kamelen og deel din Flaste med mig. Jeg v il
gjengjoelde det tusindfold, naar vi komme til Byerne."
„D u forlanger en Umulighed," svarede Kjobmanden.
„H vis jeg deelte vort Forraad med D ig, vilde vi alle
Tre omkomme af Torst, inden de to Dagreiser, som vi
have tilbage, ere tilende. Vor Kameel har, som D u seer,
ikke Plads til Flere end Foreren og mig."
Perseren drev Dyret fremad, men Osman greb i
Toilen for at holde det tilbage. Han indsaae, hvor
meget der var afhoengig af dette Oieblik. Tanken paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>