Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Jeg saae igaar til min Forundring, at Forbryderen
og den Opsynsmand, som man her i Plantagen kalder
Poung, er en og samme Person."
X I.
A v e n s f o r t h .
Nogle Dage senere sad Otway og Ayella fordybede
i en Samtale med hinanden.
„N u ja !" ytrede Ayella, „siden De selv siger, at
m it Selskab interesserede Dem paa denne Reise, saa maa
De dog tilstaa, at De viste en forunderlig Stridighed
ved ikke at folge med os til Ita lie n , som baade min
Moder og jeg ofte bad Dem om."
„N e i!" svarede Otway, „det forekommer mig ikke
saaledes; selv om jeg endog kunde have faaet Tilladelse
til et forloenget Ophold i Udlandet, vare der dog en
Moengde andre Grunde, som nodte mig til at give Afkald
paa Deres Selskab og skilles fra Dem i Prebischthor."
„M a a jeg udbede mig en af disse Grunde?"
„F o r Exempel Forskjellen i de fleste af vore For-
hold. Jeg var en fattig Secondlieutenant i den engelske
M arine, og endskjondt jeg vel besad saa meget, som
der behovedes til at gjore Reisen igjennem Tyskland
overensstemmende med min Stands Fordringer, kunde
jeg dog langtfra tillade mig et saa overflødigt og luxuost
Liv eller saa store Udgifter, som Deres Rigdom satte
Dem istand til. Jeg maatte altsaa enten have reist paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
