- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
253

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253
og Datter bleve siddende ved hinandens Side. Ayella
havde slynget Armen omkring Ritoreys Hals. Hun
loenede sit Hoved til hans Skulder, medens hendes
morke Dine stirrede hen i Vcerelset uden dog at vcere
hceftede paa noget bestemt Sted. Den bevcegede Stem-
ning, hvori hun befandt sig, den skjodeslose Ynde i
hendes Paaklcedning, den barnlige Inderlighed, med
hvilken hun loenede sig til Faderen, ligesom om hun
i Erkjendelse af sin egen Svaghed vilde soge Trost og
Hjcelp hos ham, gav hende noget ubeskriveligt hen-
rivende. Endelig dannede ogsaa den Ro og alvors-
fulde Stilhed, som hvilede over alt omkring dem, en
paafaldende Modscetning til de heftige, vexlende og
modstridende Folelser, der i disse Oieblikke beherskede
Ayella. Som et Lynglim t i Morket, havde denne Nats
Hcendelser pludseligt givet hende en klar Bevidsthed
om hendes Folelse for Otway. Hun erkjendte forst
nu, hvor stort et Herredomme han efterhaanden havde
vundet over hende. Hun levede og fortabte sig i ham.
Hendes Kjcerlighed havde omsider beseiret hendes For-
nuft. Hendes Stolthed, Egensindighed og Luner vare
omsider gaaede under i denne Folelse.
Derom talede hun nu med Ritorey, indviede ham
rodmende og undseelig i alt, hvad hun Aftenen tilforn
noeppe vilde have vovet at tilstaa sig selv. Ritorey
havde flere Gange vceret ved Otways D or og senere
sendt en af Negerne derover, men Vcerelset stod tomt,
han var ikke til at finde. Saaledes kom Morgenen.
Fra Plantagen horte man Larmen af de Sortes Ar-
beide Ayella var i al den Tid nedtrykt af sin Smerte.
Im idlertid ytrede hendes Folelse sig hverken saa til-
syneladende dyb eller heftig, som man ifolge hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free