Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
og fulgte senere Krattet, som indhegnede Boekken sra det
Baghold, hvor han nylig havde besluttet at tilbringe
Natten.
Da Ayella var kommen op paa Land, blev hun
staaende, tvivlraadig om hvilken Retning hun skulde
tage. Maanens blege Lys faldt hen over Strand
bredden, medens derimod Skoven var indhyllet i et toet
og uhyggeligt Morte. Skjoelvende bevoegede hun sig
langsomt fremad og kaldte flere Gange paa Otway.
Et svagt Echo lod dybt inde fra Skoven, men foruden
dette var der intet, som svarede hende. Det usæd-
vanlige i hendes nuvoerende S tillin g, den Frygt, hvori
hun havde tilbragt det sidste Dogn, truede endelig
med aldeles at beseire hende. Afmoegtig sank hun ned
i Groesset, overladt til den dybe Fortvivlelse ved
Tanken om Otways Drab. Paa engang forekom det
hende, som om Lovet bevcegedes inde i Skoven, hun
reiste sig og horte tydelig Lyden as Fodtrin, der noer-
mede sig. Strax efter kom en Mand frem mellem
Buskene. Han bar en Kuglebosse i Armen og gik
langsomt frem i Maanelyset, ud paa Strandbredden.
Ayella udstodte et Skrig og ilede hen mod ham. Det
var Otway, der stod foran hende. Hun slyngede begge
Arme om hans Hals og udbrod med en kvalt og
bcevende Stemme:
„O tw ay! Er det Dem? Han har ikke truffet
Dem! — Hvor jeg er lykkelig herover!"
„D e her!" stammede Otway i den hoieste Over-
raskelse. „Kjoere Ayella! hvorledes er det muligt? —
og Jngola — "
„Hvad bryder jeg mig om Jngola," svarede hun,
grcedende af Gloede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
