Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Monthearne, da jeg troede mig tilstrækkelig betrygget
mod enhver Fare. For nogle Dage siden kommer han
op til mig og begynder pludseligt at omtale sine
Folelser. Jeg befalede ham at forlade Voerelset, men
han vedblev at skildre det, han kaldte sine Lidelser.
Opbragt over denne Dristighed, gav jeg ham sin Afsked
og betydede ham, at han oieblikkeligt maatte forlade
Monthearne, han bukkede og udbrod:
„G odt, M ylad y! jeg gaaer, og De skal ikke se mig
oftere, ikke heller vover jeg at beklage mig over den
S pot og Haan, hvormed De jager mig bort; jeg bar
allerede taalt saa meget i denne Verden, at jeg vel
ogsaa kan boere dette. G iv mig blot et lille Tegn paa
Deres Deeltagelse, et ubetydeligt Minde om den lykkelige
Tid, jeg har tilbragt her paa Monthearne; ligemeget
hvilket!"
„G a v De ham noget?" spurgte Planteren.
„J a , jeg kunde ikke ncegte en saa ringe Bon. Jeg
gav ham en Banknote paa 24 L. S t. Da han gik,
talte han nogle Ord om Hoevn over den lykkelige Med-
beiler, og De vide Begge, hvorledes han har sogt at
opnaa den."
Lidt efter roede Baaden tilbage fra Planterens
Grav med Ayella og Otway. Jngola var, uagtet alle
Bonner, ikke at formaa til at tage med.
„N e i!" svarede han, „jeg har begaaet saa mange
Daarskaber, medens jeg opholdt mig paa Monthearne,
at det nu vist kunde voere paa Tiden, de horte op.
Jeg og Tamo v il tage Poung med os i Baaden og
ro hjem med ham til min Faders Plantage. Engang
senere v il jeg maaske bede Dem om Lov til at komme
til Monthearne for at se, hvor lykkelig De og Otway
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
