Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
den samme Opsigt som paa ethvert andet Sted hun
viste sig, hun indgvd Lidenskaber, as hvilke hun selv
sorblev uberort. Hun ligner Memnonssoilen, om hvilken
man sagde, at alen’e Solens Straaler kunde bringe den
til at klinge. — Det veed jeg dog, min stakkels Ven!
at Ingen af os To v il blive denne S ol for hende."
„O prigtigt talt, M r. Jngola!" svarede P oul smi-
lende, „er dette heller ikke faldet mig ind. Jeg er en
fattig Djcrvel, der tager til Buenos Ayres for at soge
Patienter, men ikke Elskerinder, og har gjort mig det
til en Regel aldrig at stroekke Armen lamger ud, end
jeg igjen kan drage den tilbage."
m .
Hestehandleren.
Under denne Samtale var Dampskibet standset
nogle Oieblikke, medens Lodsen nedenfor Sandy Hook
gik fra Borde. Farten begyndte atter, da man saae
Styrmanden ile op paa Tvergangen til Parson.
„C apitain!" udbrod han. „Oppe paa Ruffet have
vi fundet en Mand, som laa skjult mellem Hvedemeels-
tonderne. En af Folkene saae ham stikke Hovedet frem,
just som Lodsen gik i sin Baad, og da v i forlangte hans
Billet, svarede han, at han ikke havde Penge, men vilde
klare for sig, naar vi kom til Buenos Ayres."
„F or Satan, M r. Pinston, det er Eders Feil,"
ytrede Parson heftig, „hver Gang vi gik fra Ny-Pork,
. 20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
