Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
„D e t er meget kjont altsammen, iscer naar man ikke
har seet det for, jeg for min P art gjor dog mere af et
rigtigt Uveir paa Soen, De stal maaste faa Leilighed
til at beundre det, naar vi naa lcengere ned i Strom -
ningerne ved den mexikanske Bugt. Forresten veed jeg
ikke, hvoraf det kommer, men i gamle Dage kunde jeg
gloede mig ved Solens Nedgang og stirre og stirre der-
paa, til jeg fik Taarer i Oinene. Nu er alt det forbi,
og den Forandring er hun da ogsaa Skyld i."
„H vem ?"
„H un dernede," svarede han og pegede over Skuldren
i Retning mod Damekahytten. „D erfor leer jeg," ved-
blev han, „naar jeg horer Nogen fortoelle, at Verden
er et Paradis, og jeg leer, naar de kalde den en Ork,
fordi jeg veed, at det i Virkeligheden alene er vor egen
Stem ning, som giver alt omkring os sin Farve."
Planteren blev afbrudt i denne Reflexion, idet Arana
traadte hen til dem.
„M in e H errer!" sagde den gamle Adelsmand, med
en formel Hilsen, „ v il De gjore os den Fornoielse at
spise med os til Aften?"
„M ed Dem, S ir? " spurgte Jngola.
„M ed Hertuginde Teyano og m ig!" tilfoiede Arana.
„Tusind T ak!" svarede Planteren, idet hans Aasyn
robede en Gloede, som han ikke gjorde Forsog paa at
skjule.
Den Gamle blev staaende, med Oinene henvendte
paa Birk.
„D e betragter mig saa vist!" ytrede Poul.
„Jeg venter paa Deres S var."
„Denne Indbydelse gjoelder da ogsaa m ig!" udbrod
han overrasket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
