Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hvorfor ikke?"
„Jeg frygtede for, at De forlcengst havde glemt
mig."
„G lem t Dem, min stakkels Herre!" gjentog Noalja
med en Latter, der viste to Rader perlehvide Tomder,
„men min Gud! det er jo en Umulighed at glemme
Dem."
„V irkelig?"
„J a , umuligt, siden De bestandig har vidst at
vedligeholde Deres Erindring hos mig. I to Aar,
S ir! er det ikke saa loenge siden, at De har valgt den
samme Reiseplan som jeg, at det har behaget Dem,
enkelte Mellemrum fraregnede, at tove naar jeg tovede,
ile naar jeg ilede!"
„N u ja !" svarede Jngola, „det var fordi — "
„O , De behover ikke at forsvare Dem! De er rig
nok til at turde begaa saadanne Daarskaber, og jeg
vilde fole mig for meget smigret til at gjore Dem
nogen Bebreidelse, hvis jeg ikke frygtede, at det skete
ncesten mere for at jeg skulde se Dem, end for at De
kunde se mig."
„N u gjor De mig Uret igjen, Fru Hertuginde!
nu som altid tilforn," svarede Jngola, idet der i hans
Stemme, maaske uden at han selv formodede det, ind-
sneg sig en Tone og et Udtryk af Sorgmodighed, som
ikke passede til den Munterhed, hvormed Hertuginden
talede.
„D et skete," vedblev han, „fordi man, efter at
have seet Dem engang, aldrig glemmer Dem siden,
fordi — ja, min Tro, det skete, som jeg dengang
sagde Dem, fordi jeg vilde tvinge Dem til at holde
af mig."
Jngola. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
