Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vascontello. Juana havde nemlig flere Gange seet ham
om Aftenen spadsere omkring i Parken, i de ncermeste
Partier, som omgave Hertugindens Vamelser. Hans Ncer-
voerelse kunde blive en farlig Hindring for hendes Plan,
og hun betoenkte sig derfor ikke paa at opofre ham.
Efter at alle disse Forberedelser vare trufne, ansaae
hun sig endelig for sikret og ventede med feberagtig
Utaalmodighed paa Aftenens Komme. Strax efter at
Morket var begyndt, sad Arana og Jngola i et Voerelse
i Pavillonen, fordybede i en lang og hemmelighedsfuld
Samtale.
„M en for Djoevlen, S enor!" udbrod Jngola heftig.
„ I maa forklare Eder tydeligere, jeg v il vide, hvorvidt
vi kunne gjore Regning paa Eder."
Arana vedligeholdt sit scedvanlige spottende S m il,
idet han svarede:
„Lad os antage, at I flet ikke kunne gjore Regning
paa m ig."
„D e rtil synes I allerede at have indladt Eder tem-
melig vidt med os."
„Virkelig, og hvad v il man da kunne bebreide mig?
Har jeg maaske ikke ladet Rosas’ Navn male over mine
Dore. Boerer jeg ikke det rode Baand tilstrækkelig bredt
om min Hat og i mine Hestes Haler, viser jeg mig ikke
hengiven mod hans Venner?"
„J o , paa det noer, at I undertiden ogsaa viser
denne Hengivenhed mod hans Fjender."
„M in Gud! ja, jeg hjoelper alle Mennesker, naar
jeg kan det. Jeg er en gammel Mand, SeLor Jngola!
i min Alder holder man af at bevare, i Eders af at
forstyrre. Endskjondt jeg veed dette, v il jeg dog under-
rette Eder om, at det efter megen Umage er lykkedes mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
