Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
„O g denne Mand, troer D u, ponser paa en Ulykke
mod Quinta Vascontello?"
„Jeg horte nogle af hans Bekjendte mumle derom
igaar i en Pulperia, og fattede Mistanke. Det horer
til min Haandtering at vcere opmcerksom paa alt.
Jaften listede jeg mig op til Quintaen og horte et
Fruentimmer hviske nogle Ord til en Mand, der laa
skjult nedenfor Muren, under en Bust."
„Eia, Sporkjender!" raabte Jngola med hele den
ungdommelige Fyrighed, der var ham egen, „saa lad os,
som D u siger, voere Venner iaften og se at tilintetgjore
denne Plan. Folq mig."
„Hvorhen?"
„Forst ned til Peonhytterne for at faa nogle Folk
med os."
„Jeg har vceret der. Hytterne ere tomme, Momdene
svire nede i Pulperierne. I seer, at man har taget sine
Forholdsregler. Lad os heller liste os ned til Broen,
der have de stillet en Mand paa Vagt, han maa give
os Underretning om, hvad der er i Vcerk."
De sorlode Pavillonen og snege sig ud i Lunden.
Ved et af de sidste Trceer greb Sporkjenderen Jngolas Arm
og hoevede sin Mund til hans Ore, idet han hviskede:
„Seer I Manden?"
„Hvad agter D u at gjore?"
„T ov her, medens jeg lister mig videre frem."
Efter disse Ord opviklede Sporkjenderen en Lazo,
som han havde snoet omkring Kroppen, og sneg sig kry-
bende paa Hoender og Fodder ned til Broen. Jngola
saae ham forsvinde i Morket, lydlos og hurtig. Et
morkt Punkt, som gled hen over Jorden, tilkjendegav
den Retning, han tog. Nogen Tid forlob, hvori intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
