Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
sandt, naadige Frue! De v il have Medlidenhed med dem
og ikke tillade, at de foengsles?"
„Hvorledes troer D u, at v i kunne hjoelpe?" spurgte
Noalja uden at besvare hendes Sporgsmaal.
„SeLor B irk v il vcere et sikkert Sendebud ned til
Broen."
„A h, B irk !" ytrede Noalja med et listigt S m il,
„nei, m it kjoere B arn! v i ville vcere billige og ikke scette
hans Fremtid paa S p il for dette fortvivlede Foretagende.
Jeg veed et bedre Middel. Hent mig et Shawl og tag
D ig selv et," vedblev hun, henvendt mod Lulu, som i
dette Oieblik kom tilbage.
„E t S h a w l!" gjentog Lulu studsende.
„N u ja, hurtig blot!"
„Naadige Frue!" vedblev Elena med en levende
Bevcegelse og trykkede sine Lceber mod Noaljas hvide
Handsker. „D e agter da alene at — "
„N ei, min L ille !" afbrod Noalja hende. „Ikke alene,
Lulu stal hjoelpe mig, vi To ville idetmindste have den
Fordeel fremfor alle Andre, at man ikke antager os for
Sammensvorne. D u venter her, til vi komme igjen."
Efter at Hertuginden havde fattet sin Beslutning,
vendte hendes tidligere Sikkerhed tilbage, hun smilede
til Lulu, medens hun indhyllede sig i et stort Shawl.
Derpaa forlode disse to balklcedte Damer Vcerelset og
strede modige over mod Floden. I nogen Frastand skulde
man have antaget dem for to Skygger, idet de bevoegede
sig forbi Hovedbygningen, lette og flygtige, medens
Sandet og Veiens Smaasteen sonderstar deres hvide
Atlastes Stovter. Da de kom ncermere til Broen, greb
Lulu i Noaljas Kloedning og hviskede:
„Ak, Frue! vi ere fortabte."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
