Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pantins Krønike - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Ord, „men inden det skeer, skal I sige, hvorfor I
kunde kroenke mig saa haardi?"
„D e t kan I sporge Den om, som bandt Jeres Hest
til Skampcelen dernede," sagde Lovenklov og pegede ud
mod Gaarden.
„Hvem har gjort det?" spurgte P antin.
„D e t v il Hr. Preben Grubbe forklare Je r," svarede
Lovenklov.
P antin rystede, noget af Sorg, men dog meest af
Vrede, han tav lid t og ststtede sig til Vindueskarmen,
som om han frygtede for at falde. Hans Oienbryn trak
sig sammen, og Sveden brast ud af hans Pande. Der-
paa hviskede han stille og langsomt som fo r:
„D e t er vist bedst, jeg gaaer ind til H r. Preben,
som I siger, men I bliver vel og seer, hvad der folger
efter; naar jeg har voeret hos ham, kommer jeg tilbage
til Eder." Efter at have sagt dette, gik han ud af
Salen.
Lidt efter at H r. Preben kom op fra Gaarden, gik
Ginkel og Holger ind til ham. Begge havde erfaret,
hvad der var skeet. Holger vilde strax troekke Hesten t il-
bage i Stalden igjen; men Karlen sagde, at Naadig-
herren havde forbudt Nogen at flytte den, for P antin
selv kom. Ginkel var saare bedrovet, han tiggede og
bad H r. Preben dog at lade den Sag fare, mens den
endnu stod til at oendre. Herremanden rystede paa
Hovedet.
„Hesten bliver staaende, hvor jeg har bundet den,"
sagde han.
„D en Fest, v i har idag, v il lcenge sporges," sagde
Ginkel og vred sine Hoender. „D e r v il folge megen
Sorg efter."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>