Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kains Slægt - En polsk Fyrste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Herremanden lod samle sine Folk, voebnede dem
med Forke og Grebe og drog ud t il Skoven. Skolerne
sad og sang og stolede, Baalet bromdte. Flasken gik
omkring imellem dem. Grisen blev bestandig mindre,
de havde glemt S ille og vidste ikke, at hun toenkte paa
dem. Paa engang lod Hestetrav og Raab i Noerheden,
fra alle S ider troengte Folk ind paa Sletten. En
Stemme raabte:
„D e r hoenger Grisen, ind paa dem!"
Skolerne faldt paa Knoe og bade om Pardon. „ I
skal faa Pardon m idt i hede Helvede!" svarede Herre-
manden, og i det samme afstod han sin Pistol paa den
Forste, derefter drog han Sablen og satte ind paa de
Andre. Hans Folk hjalp til, der var ingen Naade at
finde; da Herremanden red hjem igjen, laa der fem Lig
omkring det slukte Baal.
Medens dette skete, drog S ille og Garre videre
igjennem de store, uveisomme Fyrreskove. Vinteren blev
strengere og deres Udkomme ringere. Hun farserede ham
et P a r Jagtstovler med lange Sporer paa. Hvor hun
havde faaet dem fra, kunde han ikke begribe, han vidste
blot, at hun ikke eiede en S killing. M en han blev
dog glad over Skovlerne, isoer over de lange Sporer.
De klirrede ved hvert S kridt, og denne Prydelse soette
Taterne i Tyskland stor P ris paa.
En Dag sagde S ille : „M in e Kroefter forlade mig,
jeg er saa troet, at jeg ikke kan gaa loenger. Hvad stal
v i nu gjore?"
„Lad os vente," sagde Garre.
Den Dag saae de ingen Huse, hvor de ellers fik
Lov til at ligge i Stalden. Veien gik over Banker
og Bjerge og igjennem en Skov, som lod til at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
