Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kains Slægt - En polsk Fyrste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dag syntes hun at vcere blevet et andet Menneske imod
ham, det var mere en M oder end en Herre, han fandt
i hende. S tra x efter traf de en anden Flok Sksiere,
der vilde samme Vei som S ille , dem fulgtes de da med.
Hun forstod ogsaa her at staffe sig Herredommet: hvad
hun bestemte, adlod de Andre.
En Aften kom de t il en stor Gaard, der laa paa
en Banke, krandset af Skove og lyse S le tte r; da S ille
saae den, flog hun sine Hoender sammen af Gloede og
lod t il at kjende Stedet; hun talte forresten ikke der-
om, men meente blot det var bedst de tovede her til
noeste Dag.
Skolerne havde gaaet langt og kun faaet lid t at
spise denne Gang. D a de sloge Leir, vare deres Kurve
tomme. D erfor droge de tre Moend hver sin V ei ind
i Skoven for at bjerge noget sammen til Aftensmad,
G arre fulgte med dem, men Kvinderne bleve tilbage og
gjorde B a a l og skare Grene af til en Hytte for Natten.
Det begyndte at blive silde, for Skolerne kom tilbage.
Ingen bragte noget. Bonderhusene laa langt borte, og
Faarene havde de drevet i S ta ld for den strenge Vinter.
Garre var den Sidste. Han kom flcebende med en stor
Hund, som han havde lokket til sig og kvalt i en Rende-
lokke. R u fik de travlt i Leiren. Nogle toge Skindet af
Hunden, Andre gravede et H u l i Jorden og hedede Stene
ved Baalet for at stege Kjodet.
„D e t var da en deilig Hund," sagde S ille . „O g
sikken et Skind! der kan noesten blive t il et P a r B uxer."
„J a , og t il en laaden Hue," sagde Garre, „alle
vore Folk gaa med laadne Huer i P olen."
Medens de vare bedst ifoerd med at tilberede M a a l-
tidet, hortes et langtrukkent H yl dybt inde i Skoven.
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>