Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kains Slægt - Et Pleiebarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
R ovfugls, naar de saae op paa Andre, bleve milde,
hver Gang de modte Barnets.
„S id saa hen til Skiven og faa noget at leve a f,"
sagde M orten.
Natmanden spiste, men han tog sin egen Ske op af
Lommen, for han vidste nok, at han ikke turde spise med
de Andres. Han deelte Groden med sit B a rn , siden fik
Pudelhunden sin Deel.
„H vad har I den Hund til? " spurgte M orten.
„ T il at holde varm ," sagde Natmanden.
„S p is kun lid t mere endnu," sagde M orten, „det
er vist ikke hver Dag, I faaer den Kost."
„Ikke mere den G ang," sagde den Fremmede, „men
om det tillades, tager jeg en Skefuld med i en Klud, til
m it B a rn imorgen."
D a M aaltidet var endt, lagde Manden et Knippe
Rughalm paa G ulvet, bredte et Hestedækken over og
redte den Fremmede et Leie, saa slukkede de Lyset og gik
til R o; men forsi saae de, at Natmanden lagde Barnet
og Pudelhunden hver i sin Soek, svobte dem derpaa fo r-
sigtigt sammen i Dcekkenet og lagde dem toet op t il sig,
for at de bedre skulde holde Varmen.
Om Natten kunde Bonden ikke sove. Han laa
og tcenkte paa det lille B arn og den fremmede M and.
M aanen skinnede ind i Stuen. Naar Barnet vaagnede,
saae han Tateren reise sig op i Halmen og vugge det
i sine Arme, han sang ogsaa for det og hviskede Ord
til det i et fremmed Sprog, ganske sagte og med en
underlig klagende Rost. Konen kunde heller ikke sove
den N at, hun laa og tcenkte paa det samme som
M anden; men Ingen af dem vilde tale derom til
hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
