Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kains Slægt - Et Pleiebarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
var kommen der, satte han sin H at ned paa G ulvet og
blev staaende med Hovedet bsiet over mod P ille n og
sammenlagte Hcender, uden at forandre denne S tillin g ,
saa loenge Gudstjenesten varede. De, der stode omkring
ham, saae paa hverandre, hviskede et Navn og droge
sig noget tilbage, som om de ikke vilde voere ham saa
ncer. Han Loenkte ikke derpaa. Han var en Fremmed i
Menigheden.
D a Proesten havde hort Kirsten, holdt han en Tale
t il hende, ligesom t il de Andre og stod imedens og saae
over t il Stolen, hvor M orten og hans Hustru sad.
Han talte over den Text, at hvo som omvender et
Menneske fra hans Veis Vildfarelse, stal frelse en
Sjcel fra Doden og skjule Syndernes Mangfoldighed
Kirsten blev staaende med ydmygt S ind og boiet Hoved,
hun dreiede sin Salmebog i Haanden, og alt medens
Proesten talede, dryppede Taarerne ned over hendes
Kinder, og alt som han talede, rettede M orten sig
iveiret og blev storre og stsrre inde i Stolen. S aa
var Konfirmationen tilende.
Om Eftermiddagen var der Gilde hos Bonden,
men Kirsten gik op paa Banken og talte med den gamle
M and, som havde voeret inde i Kirken. Det var hendes
Fader.
„Hvordan gaaer det nu?" spurgte hun.
„N u bliver jeg gammel," sagde han, „og mEgter
snart ikke at bjerge Foden."
„Hvad v il D u saa?" spurgte hun
„S a a v il jeg stjoele et Lam og moette mig paa,
naar det er skeet, fode de mig nok i Tugthuset den T id ,
jeg har tilbage. Sidst bad jeg om Forlov til at blive
der, det lod sig ikke gjore, uden jeg begik noget, de kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
