Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gloede os at fortsoette Deres Bekjendtskab, medens v i
opholde os her."
„M e n vilde det ogsaa passe sig for Dem ?" sagde
Jan, bevoeget over den synlige Deeltagelse, som vistes
ham. „D e, Herre! har et Navn. De er formodenlig
meget anseet i Verdens Dine. Jeg derimod er ingen-
ting, og selv herovre kunde det ikke gaa an, om De
vedligeholdt Bekjendtskab med mig, — med Smuglerens
S o n ."
Under den Overraskelse, som disse Ord frembragte,
gjorde Jan en dyb Hilsen og forlod Voerelset. Lidt efter
saae de ham med lange, hurtige S kridt gaa ned til
Stranden, fu lg t af sin store Hund.
D er laa noget i Jans Tone, i hans hele Adfoerd,
som rorte F lora; hun folie en hoi Grad af Interesse
for ham. Han var loenge Gjenstanden for hendes og
Faderens Sam tale; de gjennemgik derpaa de sidste Dages
Hændelser og folte sig tilfredse og lykkelige ved deres
gjensidige Redning.
„Hvorledes befinder D u D ig nu, m it kjoere B a rn ?"
udbrod Bram er kjoerligt. „Jeg listede mig ind t il D ig
imorges, for jeg gik ned til Stranden, men D u sov
endnu saa rolig, at jeg ikke nomnede at voekke D ig ."
„Jeg dromte om D ig , min kjcere, gode Fader!"
hviskede hun med en sagte Stemme og klyngede sig
til ham. „Jeg har det godt, meget godt, der fattes
mig intet, jeg er gladere og lykkeligere end nogensinde
forhen."
Bram er betragtede hende, medens hun talede, med
den inderligste Kjcerlighed; thi Flora selv var den, som
mindst kjendte sin egen Tilstand. I hendes barnlige
Tankegang stod Doden stedse langt tilbage; hun folte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>